Annonce
Annonce
"Jeg tager deres vurdering alvorligt," siger fødevareminister Rasmus Prehn om en udredning af sagen om landmænd, der ved hjælp af en selskabsfinte har modtaget for meget i tilskud. Foto: Claus Bech
Jurister rejser alvorlig kritik af Landbrugsstyrelsen
En ekstern udredning af tilskudsfinter i landbruget rejser en alvorlig kritik af Landbrugsstyrelsen. Juristerne vurderer, at styrelsen i visse sammenhænge har afgivet urigtige og misvisende oplysninger.
Landbrugsstyrelsen får i en ekstern udredning hård kritik for sin tilskudsforvaltning, hvor landmænd uretmæssigt har modtaget for meget i støtte ved hjælp af en selskabsfinte.
Bag udredningen står Folketingets Ombudsmand, Jens Møller, med bistand fra advokat Anders Valentiner-Branth, som vurderer, at styrelsen i visse sammenhænge har afgivet urigtige og misvisende oplysninger og dermed overtrådt den sandhedspligt, der gælder for offentlige myndigheder. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.
"Jeg tager deres vurdering alvorligt. Den lader til at bekræfte behovet for den oprydningsplan og omorganisering af Landbrugsstyrelsen, som jeg har iværksat. Nu vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammen med relevante myndigheder lave en grundig gennemgang af udredningen for at vurdere, hvad den kan give anledning til, herunder i forhold til eventuelle personalesager," siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.
En større oprydning
Udredningen er en del af ministerens oprydningsplan, efter at Rigsrevisionen sidste år kritiserede ministeriet og Landbrugsstyrelsen for ikke at have sikret ordentlig kontrol med landbrugstilskud i perioden 2014 til 2019.
Sagen omhandler en finte, hvor landmanden opsplitter sit landbrug i flere forskellige selskaber for derved at kunne modtage mere EU-støtte, end det er tilladt for et enkelt landbrug. Det er kunstig opsplitning, og styrelsen havde ikke godt nok styr på kontrollen, lød kritikken dengang.
Efterfølgende iværksatte Rasmus Prehn syv initiativer, hvor et af hovedpunkterne var en ekstern udredning.
"Korrekt forvaltning er en forudsætning for vores tillid til myndighederne," forklarer han.
Rigsrevisionens undersøgelse, der blev færdiggjort sidste år indikerede, at 138 landbrugere kan have omgået støtteloftet på fem mio. kr. per bedrift ved at splitte deres bedrifter op i flere. De har samlet fået udbetalt 448 millioner kroner, men det er nødvendigt at dykke ned i de enkelte sager for at finde ud af, præcis hvor stor en del, der er udbetalt uretmæssigt
På baggrund af undersøgelsen rettede Statsrevisorerne kritik af ministeriet for ikke at have styrket kontrollen eller ændret administrativ praksis, selvom Landbrugsstyrelsen har kendt til selskabsfinten siden 2005. Revisorerne skrev desuden, at det var en skærpende omstændighed, at daværende fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i 2018 godkendte et administrationsgrundlag, som ikke sikrede overensstemmelse med EU-reglerne, så Landbrugsstyrelsen i stedet fortsatte med at administrere efter CVR-numre.
Ministerens syvpunktsplan
- Fremadrettet kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold: Der skal udføres kontrol med bagvedliggende ejerforhold på alle tilskudsordninger, hvor der er risiko for omgåelse som følge af manglende kontrol af opsplitning af bedrifter. Landbrugsstyrelsen skal hurtigst muligt udvikle en effektiv kontrolmodel.
- Bagudrettet systematisk gennemgang af bedrifter med risiko for omgåelse: Der skal foretages en systematisk gennemgang af landbrugsbedrifter, hvor der er risiko for omgåelse som følge af manglende kontrol af opsplitning af bedrifter. Gennemgangen skal omfatte alle sager, hvor det er muligt at rejse tilbagebetalingskrav.
- Faktuel udredning af konkret problematisk sagsforløb: Udredningen skal gennemgå det faktiske forløb i sagen set ud fra et juridisk perspektiv. Udredningen skal herunder forholde sig til, om der er tilsidesat regler eller almindelige forvaltningsretlige principper i forbindelse med myndighedernes behandling af de fire sager. På den baggrund kan der tages nærmere stilling til grundlaget for eventuelt at søge at drage enkeltpersoner til ansvar.
- Ekstern analyse af Landbrugsstyrelsens væsentligste opgaver: Der skal foretages en ekstern analyse af Landbrugsstyrelsens væsentligste opgaver, herunder udbetaling af mange milliarder kroner årligt samt arbejdet med at sætte rammerne for landbrugserhvervet gennem regulering. Svagheder og risici skal identificeres, og fremadrettede løsninger på problemerne skal udpeges.
- Styrkelse af departementets tilsyn med hele ministerområdet: Der skal igangsættes en markant styrkelse af det departementale tilsyn. Der skal oprettes et tilsynskontor i departementet og udarbejdes en styrket tilsynsplan. Derudover skal departementets dialog med Rigsrevisionen fortsat styrkes væsentligt.
- Eftersyn af andre risikoområder under ministeriet: Den gode forvaltning skal ikke kun sikres på landbrugsområdet. Alle områder skal kigges efter i sømmene. Der skal derfor også igangsættes et serviceeftersyn af andre væsentlige opgaveområder under Fødevareministeriet. Der skal skabes et overblik over problemer og risici samt mulige løsninger på hele ministerområdet.
- Yderligere styrkelse af indsats for god forvaltningskulturDer er med fødevareministerens 10-punkts plan igangsat en indsats for at sikre god forvaltningskultur i Fødevareministeriet. Indsatsen skal styrkes yderligere. Den eksisterende plan bliver fulgt op af en række konkrete, der har til formål, at fremme opmærksomheden på den gode forvaltningskultur på hele ministerområdet.
Flere artikler fra samme sektion
Økologiens store lokomotiv bremser op
Det økologiske areal faldt i 2023, og det ses i den animalske produktion, hvor bl.a. mælkeproduktionen, som ellers har været økologiens store motor, faldt. Hos Arla arbejder man fortsat på at reducere øko-produktionen.
Arlas nedjustering af økologien sætter stop for generationsskifte og laver indhug i det økologiske areal
Arlas beslutning om at reducere produktionen af økologisk mælk med 100 mio. kg om året gør nu indhug i det samlede økologiske areal og betyder samtidig stop for generationsskifter med økologiske bedrifter, som Arla-økolog Laust Krejberg netop står over for. I år lukker han måske køerne på græs for sidste gang
Kød fra malkekvæg har lavere klimaaftryk end fra kødkvæg
Nye undersøgelser konkluderer, at CO2e-aftrykket per kg oksekød kan reduceres væsentligt, hvis ammekøer udskiftes med kvæg fra malkebesætninger. Klimabelastningen for oksekød produceret i kombination med mælkeproduktionen er halvt så stor som belastningen fra kød produceret af ammekvæg.